Det er ved at være et par uger siden, at Chelsea besluttede at fyre Frank Lampard på baggrund af en række skuffende resultater. Til trods for, at han ikke længere er at finde som træner i Chelsea, betaler de ham fortsat en klækkelig sum penge.
LÆS OGSÅ: Pochettino om Barca-opgør: “Vi er nødt til at være klar”
Ifølge det engelske medie The Sun bliver han fortsat betalt frem til juli. I denne periode vil han få en løn på intet mindre end 558.000 kroner om ugen.
Før i tiden har Chelsea blot udbetalt det resterende beløb, som den fyrede træner havde til gode i sin aftalt kontraktperiode. Det er de dog stoppet med at gøre, efter at have været gennem en meget dyr fyring af José Mourinho.
I stedet kommer de til at fortsætte med at betale den løn, som Lampard også ville have fået, hvis han stadig var træner for The Blues. Den eneste måde, det vil blive afbrudt på, er i tilfælde af, at Lampard ender med at finde sig et nyt job, før den oprindelige kontrakt med Chelsea er udløbet.
På trods af, at der næppe er mangel på penge på Roman Abramovichs bankkonto, ville han sandsynligvis gerne have sparet de mange penge, som Lampard koster. Desværre for ham, tyder det på, at Lampard har planer om at tage sig en pause fra fodboldverdenen, hvorfor han ikke har i sinde at finde sig et nyt job før juli.
LÆS OGSÅ: United-stjerne afslører: Dette skal vi blive bedre til
Derfor kommer han til at tage sig en rigtig godt betalt ferie af Chelsea.