Barcelona er angiveligt ikke interesseret i at skille sig af med den udskældte angriber Antoine Griezmann i starten af 2021. Det har der ellers være mange rygter om.

LÆS OGSÅ: Sergio Busquets: “Straffesparket gjorde udslaget”

Den franske angrebsspiller har haft svært ved at præstere optimalt, siden han ankom til Barcelona i en dyr handel fra Atletico Madrid forud for 2019/20-sæsonen.

I denne sæson har han fået spilletid i fem kampe. På trods af dette, har han hverken scoret et mål eller lavet et oplæg. Det er sandsynligvis også derfor, at Ronald Koeman besluttede sig for at lade ham sidde på bænken i lørdagens El Clasico.

Der har været mange rygter om, at Ronald Koeman og Barcelona-ledelsen har interesse i at sende Antoine Griezmann videre til en ny klub i det kommende transfervindue i januar.

Ifølge Mundo Deportivo er der dog ikke hold i disse rygter, da den catalanske storklub ikke ønsker at sælge franskmanden midt i sæsonen. Han har dog allerede været sat i forbindelse med flere klubber. Det tyder dog ikke på, at han er på vej væk.

LÆS OGSÅ: Koeman efter El Clasico: “Alle beslutningerne er imod os”

Griezmann har kun formået at levere 15 mål og fire oplæg i hele 53 kampe for Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist