Der er fodboldfans, som i næste uge vil blive klogere på, hvordan de bedste fodboldspiller fremover kommer til at spille mod hinanden i Champions League. Det Europæiske Fodboldforbunds eksekutiv komité kommer onsdag til at tage stilling til den reformering af Champions League, som man længe har hørt om.

LÆS OGSÅ: Ligapræsident: Vi skal have Messi og Ronaldo hertil

Det fortæller formand for European League Lars-Christer Olsson ifølge AFP.

Blandt ændringerne, der har været oppe at vende, er en stigning i antallet af deltagende hold – fra 32 til 36 – samt afvikling af den nuværende struktur med gruppespillet, hvor fire hold møder hinanden på henholdsvise ude- og hjemmebane.

Der er flere medier, der før har skrevet, at UEFA vil skifte ovennævnte model ud med én stor liga i Champions League til at begynde med. Der vil alle klubber trække lod om ti forskellige modstandere, som man dog kun møder én gang.

Efter de ti indledende kampe vil de 16 bedste klubber avancere til knald eller fald-fasen, som dermed begynder ved ottendedelsfinaler. Dette fordi, at man vil mindske antallet af betydningsløse kampe, som man kan støde på i gruppespillet.

LÆS OGSÅ: Ronaldo stiller krav til Juventus, hvis ikke han skal forlade klubben

Det forventes, at Frankrigs bedste liga, Ligue 1, vil få en ekstra plads, hvis deltagerfeltet skulle ende med at blive udvidet.

author avatar
Mathias Busekist