Tilsyneladende er der ikke enighed i Barcelona om, hvordan fremtiden skal se ud for Frenkie de Jong.

Flere unge midtbanespillere har gjort sit indtog i førsteholdstruppen i FC Barcelona. Sådan forholder det sig ikke helt for Frenkie de Jong, hvis udvikling derimod er gået i stå.

LÆS OGSÅ: Barcelona presser på: Xavi har taget alvorssnak med udskældt spiller

Hollænderen har kæmpet med at præstere på et stabilt højt niveau i det seneste års tid. Det har medført, at der nu er opstået tvivl om, hvorvidt han overhovedet har en fremtid i FC Barcelona.

Da han i sin tid blev hentet til klubben, betalte den catalanske klub hele 75 millioner euro for ham. Efter ankomsten fra Ajax, imponerede han vidt og bredt med sit fortrinlige spil på midtbanen.

I det seneste års tid har det – som sagt – forholdt sig anderledes for den 24-årige hollænder. Han har ikke kunne levere på samme høje niveau som tidligere, og Xavis ankomst har heller ikke hjulpet.

Til trods for de manglende præstationer, er der dog ikke manglende interessen omkring hollænderen. Derimod skulle han efter sigende være på radaren i flere forskellige klubber.

Blandt andet er der forlydender om Manchester City skulle være interesserede i ham. Ikke nok med det, så skriver El Nacional, at Barcelona faktisk overvejer at forhandle med den engelske klub om et salg af Frenkie de Jong.

I løbet af denne og sidste sæson har unge talenter som Pedri, Gavi og Nico gjort sig bemærket på midtbanen. Det har fået den dyrtindkøbte og ganske vellønnede Frenkie de Jong til at virke som en alt for dyr løsning.

Af denne grund kan Barcelona lade sig friste af et salg til Manchester City, hvis klubben kommer med et godt bud. Man er nemlig dækket godt ind på midtbanen, og De Jong har ikke udviklet sig som forventet.

LÆS OGSÅ: Chelsea byder 300 millioner på Barca-midt: Laporta kræver 450 millioner

Det hører sig dog med til historien, at der ikke er enighed omkring salget af Frenkie de Jong i klubben. Xavi har nemlig absolut ingen interesse i at skille sig af med ham, hvorfor det er klubbens ledelse, der overvejer et salg.

author avatar
Nicolai Busekist