Det er ingen hemmelighed, at Manchester United i lang tid har jagtet Jadon Sancho. Til trods for dette, er han fortsat iført en Dortmund-trøje, når han spiller fodbold. Og Manchester United er begyndt at se sig om efter alternativer.
LÆS OGSÅ: Skidt nyt for United: Her er Haalands drømmedestination
Ifølge det britiske medie The Sun skulle de blandt andet have rettet deres opmærksomhed mod Wolves, hvor de holder øje med portugisiske Pedro Neto. Han er blevet en omtalt spiller, efter at have imponeret i denne sæson.
Det er naturligvis blot et rygte, men det ville dog ikke være utænkeligt, hvis Solskjær og co. har fået øjnene op for den 21-årige offensivspiller. I denne sæson er det nemlig blevet til fem mål og fire oplæg indtil videre.
Derudover er han også en yderst fleksibel spiller, da han har spillet både højre, venstre og helt fremme for Wolves. Det er en fleksibilitet, de sætter pris på i Manchester United, hvor flere af deres offensivspillere også er meget fleksible. Det omfatter blandt andet Marcus Rashford og Mason Greenwood.
Spørgsmålet er dog, om Manchester United er villige til at betale prisen for Neto. Det siges nemlig, at Wolves kræver hele 50 mio. pund for Neto, som de selv betalte cirka 16 mio. pund for i sommeren 2019.
LÆS OGSÅ: Solskjær vil belønne United-profil: Kan blive en af klubbens bedst betalte
Det vil dog ikke være første gang, at Manchester United viser interesse i Neto. Tilbage i 2016 var den portugisiske offensivspiller nemlig til prøvetræning i klubben. Dengang var De Røde Djævle dog ikke helt overbeviste, hvorfor han måtte rejse retur til Braga uden en United-kontrakt.