Ikke alle Manchester United-spillere har præsteret lige godt i denne sæson. Én af dem, der dog har formået at holde et konsistent højt niveau, er Luke Shaw. Han har været en af de bedste spillere for De Røde Djævle i denne sæson, og har derfor cementeret sin plads i truppen.

LÆS OGSÅ: United-legende forklarer: Dette var Cristiano Ronaldos problem i England

Det er blevet til et enkelt mål og fem oplæg får Luke Shaw, men det er selvfølgelig primært i defensive, at han imponerer. Præstationerne i denne sæson har været gode nok til, at Manchester United har besluttet, at de vil belønne dem. Det skriver Daily Mirror.

Ifølge den britiske avis har Solskjær og co. intentioner om at tilbyde Luke Shaw en kontraktforlængelse. I forbindelse med denne kontraktforlængelse vil de naturligvis også forbedre hans økonomiske vilkår.

I hans nuværende kontrakt, der løber frem til sommeren 2023, tjener Luke Shaw 1,3 millioner kroner om ugen. Dette beløb kan meget vel blive forhøjet en del, da Ole Gunnar Solskjær og ledelsen i Manchester United vil gøre ham til en af de bedst betalte i klubben.

LÆS OGSÅ: Solskjær: Denne United-spiller skulle ikke have været solgt

I øjeblikket er det David De Gea og Paul Pogba, der er de klare lønkonger i Manchester United. Det tyder dog ikke på, at Luke Shaw kommer til at nyde et godt af en løn i samme størrelsesorden som de to førnævnte. Han kan dog se frem til at blive en af de bedst betale i klubben.