Manchester United har sagt farvel til spillere som Marcos Rojo, Sergio Romero og Fosu-Mensah, men de har dog også valgt at leje flere spillere ud i denne sæson, herunder Jesse Lingard, som fremover kommer til at tørne ud for West Ham United.
LÆS OGSÅ: Manchester United er fortsat i tvivl: Hvad skal der ske med Mata?
Manchester Evening News skriver dog nu, at Ole Gunnar Solskjær er i gang med at hente en af lejesvendende hjem igen.
Det er den 19-årige midtbanespiller James Garner, som ellers har været udlejet til Premier League-nedrykkerne fra Watford, som dermed spiller i Englands næstbedsterække.
Han fik meget spilletid, men efter, at den nye manager Xisco Munoz er kommet til klubben efter fyringen af Vladimir Ivic, har han været ude i kulden, hvorfor Manchester United vil hente ham hjem.
Det er dog ikke planen, at han skal nå at pakke ud.
Manchester Evening News erfarer, at der allerede er en ny lejeaftale på trapperne. Det forventes, at han i stedet bliver lejet ud til Nottingham Forest, som også spiller i Englands næstbedste række.
LÆS OGSÅ: Mauricio Pochettino afslører: “Vi var tæt på at indgå en lejeaftale med Messi”
De skriver, at han vil blive præsenteret inden for de kommende dage.