Manchester United har været under stort pres i denne sæson. I denne forbindelse er der særligt én mand, der har været vigtig: David de Gea.

Manchester United-forsvarer Victor Lindelöf lægger ikke skjul på, at han mener, at hans holdkammerat, David de Gea, er den bedste målmand i verden.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona-profil vil væk efter Koeman-fyring

“Han har været i absolut verdensklasse, og efter min mening er han den bedste i verden, og det har han vist i denne sæson,” siger Victor Lindelöf i et interview om David de Gea på Manchester Uniteds hjemmeside.

“Han har været genial og har reddet mange bolde og hjulpet os meget. Jeg er meget glad for ham, og vi har et rigtig godt forhold, både på og uden for banen, så jeg er meget glad for ham.”

“Det er meget vigtigt (at have et godt forhold, red.), og som jeg sagde, har vi et rigtig godt forhold uden for banen. Kommunikationen også – vi taler spansk og portugisisk med hinanden, hvilket er vigtigt.”

“Du ved, at han altid er bag dig, og hvis der er en fejl eller de (modstanderen, red.) kommer igennem, så er han der altid for at beskytte dig, og det er altid rart at vide, at David har din ryg.”

David de Gea vandt Manchester Uniteds ‘Player of the Month’-pris for sine fantastiske præstationer i november.

Generelt har den spanske målmand vist fra sin bedste side i denne sæson. Den spanske keeper har dog kun holdt rent bur i tre kampe, men i mange tilfælde har forsvaret været skyld i, at bolde finder vej til nettet.

LÆS OGSÅ: Jude Bellingham idømt stor bøde

Den 31-årige spanske målmand har kontrakt med De Røde Djævle frem til juni 2023. Angiveligt skulle Manchester United være åbne for at forlænge, men en ny kontrakt er endnu ikke underskrevet.

author avatar
Nicolai Busekist