Manchester United har omlagt deres transferstrategi, så man i stedet satser på unge spillere. Det så man blandt andet, da man hentede Amad Diallo og Facundo til klubben, men man har også hentet spillere, der skulle tilgå Uniteds akademi.
LÆS OGSÅ: Solskjær kan få ny chance for at bringe engelsk talent til Manchester United
Og blandt dem finder man Isak Hansen-Aarøen fra Norge, som man hentede i Tromsø IL.
Den 16-årige blev hentet til Manchester United omtrent samme tid, som han kom på førsteholdet i Tromsø. Han tilgik hurtigt Manchester Uniteds U18-mandskab, ligesom han også står noteret for en optræden i Premier League 2, da han kom på banen mod Blackburn Rovers.
Han blev indskiftet mod Wolves U18 i december, men siden da har han ikke spillet for Uniteds ungdomshold. Og det er simpelthen fordi, at han har trænet med Tromsøs førstehold, skriver iTromso, ligesom også VG beretter, at dette er sagen.
Det banede naturligvis vejen for en masse rygter, der lød på, at han kunne vende tilbage til sin gamle klub på en lejeaftale sæsonen ud.
Hansen-Aarøen har dog fået besked på, at han ikke må træne med Tromsø længere. Dette bliver også bekræftet af deres assistenttræner, Lars Petter Andressen.
“Isak kommer ikke til at træne med os, før alt er blevet afklaret,” siger han ifølge iTromso.
United.no har dog kastet lys over sagen. De skriver, at det kommer efter, at Manchester United vil have ham tilbage – og det skulle gerne være med det samme.
LÆS OGSÅ: Glem alle andre: Solskjær vil ofre alt for denne signing
Han forventes derfor at være tilbage i United i starten af marts.