Barcelona er en af de klubber, der har været uhyre hårdt ramt af coronapandemien. Det har medført, at klubben er ved at nærme sig konkurs, men Joan Laporta, klubbens nye klubpræsident, har en plan om at bruge Barcelonas ungdomsakademi til at vende skuden.

LÆS OGSÅ: Vil lokke Messi til klubben: “Vi har en reel chance”

Det erfarer Goal, der i en længere artikel har analyseret Laportas plan, der vil medføre, at La Masia igen bliver en stor del af FC Barcelona.

“Ilaix Moriba kunne næsten ikke tro, hvad der lige var sket. Den 18-årige spiller havde netop scoret sit første professionelle mål for Barcelona, med sit svagere venstreben, og derefter sprang Lionel Messi i armene på ham for at juble. ‘Jeg kommer aldrig til at glemme det her. Jeg kommer til at tage det med mig i graven’, udtalte en tydeligt forbløfet Moriba til Barça TV efter 2-0-sejren mod Osasuna den 6. marts. Det var dog ikke blot et specielt mål for Moriba. Det var også kæmpestort for Barcelona,” skriver Mark Doyle fra Goal.

“Moribas og Messis lykkelige omfavnelse symboliserede Barcelonas fortid, nutid og fremtid; et tydeligt billede på en klub, der nu igen er forenet af La Masia. Det var en påmindelse om, hvad Barcelona plejede at være. Og om, hvad de kan blive igen.”

Mark Doyle skriver endvidere, at Barcelona var en klub, der var i gang med at æde sig selv indefra. Dette ville Laporta lave om på, da han ville gå tilbage til de gamle kerneværdier: “‘Cruyff, La Masia, Catalonien, UNICEF og en professionel organisation”.

Barcelona har ifølge Mark Doyle ingen midler til at hente nye spillere, da Bartomeu valgte at bruge tre miliarder, da han hentede Philippe Coutinho, Ousmane Dembélé og Antoine Griezmann.

Det er derfor vigtigt, at Barcelona selv kan producere deres talenter. De har givet Ansu Fati og Ilaix Moriba chancen, og de har vist, at Barca kan være på vej tilbage til tiden, hvor La Masia-spillerne kan få chancen for at slå igennem på førsteholdet.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback

“La Masia kan blive hjørnestenen i klubbens genopbygning. Med noget gammelt kan de opbygge noget nyt og bedre,” kommer det således fra Mark Doyle.

author avatar
Mathias Busekist