Chelsea har store planer forud for sommerens transfervindue, selvom de i forvejen har en stor trup.
LÆS OGSÅ: Abramovich vil betale 770 millioner for Inter-stjerne
Thomas Tuchel har overtaget tøjlerne i den engelske klub, og The Blues har formået at vende sæsonen rundt. Nu har de tilmed den ene fod i Champions League-finalen efter et 1-1-resultat i første opgør mod Real Madrid i Spanien.
Derudover er de også favoritter til at slå West Ham og Liverpool i kampen om en top fire-plads i Premier League, ligesom de skal møde Leicester i FA Cup-finalen i næste måned.
Som et resultat af dette, ser Stamford Bridge ud til at være et attraktivt transfermål for store spillere. Der er dog én spiller, som klubben ønsker mere end nogen anden.
Borussia Dortmund-stjernen Erling Haaland er nemlig at finde klart øverst på deres ønskeliste. Han har imponeret rigtig mange med sine præstationer over de seneste sæsoner, hvorfor Chelsea bestemt ikke vil være de eneste, der vil forsøge at hente ham til sommer.
For at sikre, at de rent faktisk har midlerne til at hente en spiller af denne kaliber, skal de i gang med at rydde op i truppen. Derfor kan intet mindre end 12 spillere, ifølge Daily Star, stå til at skulle forlade klubben til sommer. Det vurderes, at dette kan generere hele 200 millioner pund til Chelsea.
LÆS OGSÅ: Medie: Barca vil tilbyde Messi tiårig kontrakt
Det er følgende 12 spillere, der forventes at blive solgt:
Tammy Abraham
Kurt Zouma
Fikayo Tomori
Michy Batshuayi
Kenedy
Davide Zappacosta
Danny Drinkwater
Victor Moses
Ruben Loftus-Cheek
Ross Barkley
Ike Ugbo
Baba Rahman