Antoine Griezmann er i skrivende stund udlejet til Atletico Madrid, der ønsker at købe ham permanent denne sommer.

På trods af, at den spanske klub gerne vil hente franskmanden på en permanent aftale, er de ikke interesserede i at betale frikøbsklausulen på 40 millioner euro.

LÆS OGSÅ: Dette kan forhindre Frenkie de Jongs skifte til Manchester United

I stedet vil de forsøge at indgå en byttehandel med FC Barcelona, der ejer den franske stjerne. Angiveligt er de blevet tilbudt Alvaro Morata som en del af handlen. Det skriver BarcaUniversal.

Angiveligt mødtes Atletico Madrid-direktør Miguel Angel Gil Marin og Barcelona-sportsdirektør Mateu Alemany til et møde torsdag aften, hvor denne mulighed blev diskuteret.

FC Barcelona har tidligeret været kædet sammen med Morata, som angiveligt skulle være af interesse hos Xavi, der mener, at han vil kunne fungere som en ny 9’er.

Det er dog ikke sikkert, at Morata faktisk vil være tilgængelig for Barcelona denne sommer. Han er nemlig udlejet til Juventus, der har mulighed for at købe ham fri for 35 millioner euro, når denne sæson er overstået.

LÆS OGSÅ: Endnu en PL-klub melder sig ind i kampen om Sterling

Det vides dog ikke, om Barcelona overhovedet har interesse i at hente Morata. Derimod skulle de have et godt øje til Robert Lewandowski, der skulle have nægtet at skrive under på en ny kontrakt med Bayern München.

author avatar
Nicolai Busekist