I lang tid har der været rygter om, at Robert Lewandowski ønsker at forlade Bayern München denne sommer.

Nu lyder det, at den polske angriber har slået fast overfor Bayern München, at han ønsker at forlade klubben til fordel for FC Barcelona. Det skriver SPORT.

LÆS OGSÅ: Vil ikke betale: Atletico vil hente Griezmann i byttehandel

Bayern-træner Julian Nagelsmann har ikke planer om at stå i vejen for et skifte. Er Lewandowski indstillet på et skifte, vil Nagelsmann derfor ikke stoppe ham i det.

Der er dog fortsat lang vej, før et skifte kommer på plads. Den spanske storklubs økonomi gør det nemlig svært at nå til enighed om en handel.

Ifølge Transfermarkt har Robert Lewandowski en markedsværdi på 50 millioner euro (372 millioner kroner), hvorfor det forventes, at den spanske klub skal aflevere et beløb i denne størrelsesorden til Bayern.

Tidligere har der dog været forlydender om, at den polske stjerne skulle være villig til at gå ned i løn, såfremt dette kan sikre ham et skifte til La Liga-klubben.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub interesseret i Kasper Schmeichel

Efter sigende har han et stort ønske om at sikre sig et skifte væk fra Bayern München, da han vil prøve kræfter med en anden liga, inden han indstiller sin karriere. Netop La Liga skulle han være meget interesseret i at prøve kræfter med.