Barcelona-træner Xavi afslører, at den catalanske klub ikke har mulighed for at registrere Ferran Torres.
Barcelona-træner Xavi har slået fast, at klubbens nye signing, Ferran Torres, ikke kan registreres. For at det bliver muligt, er de nødt til at sælge spillere eller reducere deres lønomkostninger på anden vis.
LÆS OGSÅ: Conte og Spurs vil hente Barca-spiller: Men kun på én betingelse
Den tidligere City-spillers skifte til Camp Nou blev bekræftet tidligere på ugen. Det betyder, at han vender tilbage til Spanien i en handel, der menes at have en værdi på 46,7 millioner pund. Han vender desuden retur blot 18 måneder efter at have forladt Valencia.
Det bliver dog ikke muligt for at træde direkte ind i Xavis trup, da de økonomiske komplikationer i klubben først skal løses. Formår klubben ikke at gøre dette, kan de ikke registrere den 21-årige spanske angriber.
For at nå i mål med dette, kan de vælge at sælge en eller flere spillere. De kan dog også forsøge at genforhandle kontrakter med spillere som Ousmane Dembélé, der er en af klubbens bedst betalte spillere.
“Ferran Torres er en spektakulær signing. Både som spiller og person,” lød det fra Xavi på pressemødet forud for Mallorca-opgøret, ifølge The Independent.
“Han kommer efter en stor skade. Han har et fantastisk engagement. Han kommer til at give os meget. Jeg er ikke i tvivl om det. Han kan spille på forskellige positioner. Jeg er meget glad for klubbens indsats for at få ham.”
“Vi får se, hvordan lønsituationen er, om det er muligt med det samme. Der er spillere, der skal sendes afsted. Hvis vi får Dembélé til at sænke sin løn, vil det give os muligheden for at registrere Torres, og vi håber, at det kan ske.”
LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil have Aubameyang: Har budt 176 millioner
“Hans største fordel er hans personlighed. Han er meget ambitiøs, spændt, og har et højt engagement. Man kan se det i hans øjne. Den mentalitet, han har, er enorm. Forhåbentlig vil I snart kunne se den.”