Xavi har gjort det klart, at der ikke er hold i rygterne om, at han skulle have bedt om det.
FC Barcelona har sagt farvel til Memphis Depay i januar, hvilket har ført til rygter om, at Xavi skulle have bedt om en ny angriber.
LÆS OGSÅ: Newcastle vil hente Barca-stjerne
Den dårlige økonomi i Barcelona har dog stor betydning for, hvad den spanske træner kan tillade sig at stille af krav.
I og med, at de ikke har et stort råderum, når det kommer til nye indkøb, vil det derfor ikke være muligt at hente en afløser for Memphis Depay, der er blevet sendt til Atletico Madrid.
Det har dog også vist sig, at der faktisk slet ikke er hold i de mange rygter om, at Xavi gerne vil have en ny angriber til klubben, inden transfervinduet i januar lukker i.
“Jeg har ikke bedt om, at en ny angriber hentes. Vi har mange muligheder. Vi har ikke brug for flere,” lød det ifølge BarcaTV+ fra Xavi efter kampen mod Girona.
Lørdag tørnede Barcelona sammen med Girona i La Liga, hvilket endte med en smal sejr på 1-0 til den catalanske klub.
Kampens eneste mål blev scoret af Pedri, som blev skiftet ind efter ca. 25 minutter, hvor franske Ousmane Dembélé måtte forlade banen med en skade.
LÆS OGSÅ: Erling Haaland har enorm frikøbsklausul: Kun én klub har råd
Som følge af to røde kort, måtte Xavi og co. klare sig uden Robert Lewandowski og Ferran Torres, hvilket deres offensiv tydeligt bar præg af lørdag eftermiddag.