I et interview med FIFAs officielle hjemmeside, har den tidligere FC Barcelona-midtbanespiller Xavi Hernández, givet udtryk for, at han håber, at han én dag kan få opfyldt sin drøm om at blive træner for sin tidligere klub.

LÆS OGSÅ: Agent afslører: PSG-stjerne ville til FC Barcelona

I øjeblikket er han træner for det Qatar-baserede hold Al-Sadd, som han fortæller, at han er glad for at være træner for. Desuden har han også givet udtryk for, at han har stor respekt for den nuværende træner i FC Barcelona, Ronald Koeman. Det tyder derfor på, at han ikke har intentioner om at overtage trænersædet fra hollandske Koeman lige foreløbig.

“Jeg er i øjeblikket i Al-Sadd, og jeg er glad her. Jeg er i en rigtig god asiatisk klub, og herfra vil vi se, hvad fremtiden bringer,” fortæller Xavi i den første episode af ‘Living Football’, som udgives af FIFA.

“Jeg har været fan af Barcelona, siden jeg kom til denne verden. Der er valg for tiden, og vi må se, hvem der bliver præsident om en måned. Uden tvivl er det en drøm for mig at træne Barcelona,” tilføjede Barca-legenden over for FIFA.

LÆS OGSÅ: Fire klubber er i spil: Så meget koster Mbappé

Xavi fik sin egen debut for FC Barcelona tilbage i 1998. Han tilbragte intet mindre end 17 år på Camp Nou, før han fik tilbudt et job hos Al-Sadd tilbage i 2015. Her tilbragte han fire år, før han blev tilbudt jobbet som holdets cheftræner.

author avatar
Nicolai Busekist