Lionel Messi rygtes retur til FC Barcelona, når hans kontrakt udløber, og nu udtaler Xavi sig om muligheden for dette.

Der bør ikke herske tvivl om, at der på det seneste har været et hav af rygter om, at Lionel Messi kan vende retur til FC Barcelona, når hans kontrakt med PSG udløber.

LÆS OGSÅ: Messi afslører: Jeg vender tilbage til Barcelona

Han er dog også blevet kædet sammen med et skifte til Inter Miami eller Al Hilal. Sidstnævnte skulle tilmed have givet ham et tilbud om en milliardløn.

Flere medier har dog meldt, at der er størst sandsynlighed for, at han forlænger sin kontrakt med PSG.

Til trods for dette, vil Xavi ikke afvise, at det kan ende med, at Messi bliver hentet retur til Camp Nou. Det har han gjort klart for det indiske medie Hindustan Times.

“Hvorfor ikke? Jeg mener, at det afhænger af ham. Hvad han vil, og hvad han føler,” sagde Xavi, og fortsatte:

“Selvfølgelig er Barcelona altid Messis hjem. Dørene vil altid være åbne for Leo. Især hvis jeg er træner her. Lad os se, hvad han ønsker at gøre. Beslutningen afhænger mere af Messi, end af klubben.”

I og med, at den spanske klub fortsat er hårdt ramt på økonomien, er det dog svært at forestille sig, at de vil have råd til at hente den store stjerne retur til klubben til sommer.

LÆS OGSÅ: Chelsea var tæt på at glippe Enzo Fernandez efter Benfica-krav

PSG skulle være åbne for at give ham en ny etårig kontrakt med option på yderligere et år. Tiden vil vise, om Messi har interesse i et sådant tilbud.

author avatar
Nicolai Busekist