Den egyptiske Liverpool-stjerne har udtalt sig om Barcelona-træner Xavi ønsker at hente ham til Camp Nou.
Mohamed Salah siger, at han er ‘glad’ for at høre, at Barcelona har interesse i at hente ham til Spanien. Han insisterer dog også på, at han er glad i Liverpool, hvor han hellere vil blive.
LÆS OGSÅ: Rangnick vil hente Barca-stjerne: Klar til at betale 410 millioner
I de seneste dage har den spanske presse skrevet om, at Xavi er meget ivrig efter at ham Salah til Camp Nou. Den nyudnævnte Barcelona-træner ønsker nemlig at styrke den offensive del af truppen, skriver GOAL.
Den egyptiske landsholdsspiller er i forhandlinger med Liverpool, som gerne vil forlænge hans ophold på Anfield. Hans nuværende aftale med en engelske klub løber frem til sommeren 2023.
Selvom han er meget smigret over, at der er interesse fra den spanske storklub, virker et skifte ikke realistisk. Han ser nemlig hellere, at han kan forlænge sit ophold i Liverpool, hvor han tilsyneladende er glad for at være.
“Jeg læste, hvad der blev sagt om Xavis interesse i at hente mig,” sagde han til den egyptiske tv-station MBC.
“Det er noget, der gør mig glad, at et hold som Barcelona er interesseret i mig, men jeg er glad i Liverpool, og vi vil se, hvad der sker i fremtiden.”
“I øjeblikket fortrækker jeg at blive i Premier League, da det er den stærkeste liga i verden.”
Selvom Salah ville foretrække at blive i England, er det ikke sikkert, at bliver muligt. I hvert fald har han indrømmet, at beslutningen er ude af hans kontrol.
Den egyptiske stjerne venter tilsyneladende på, at hans agent og klubben kan nå til enighed om en kontrakt. Det er nemlig endnu ikke lykkedes for de to parter at gøre dette.
“Jeg har sagt det flere gange. Hvis beslutningen er op til mig, vil jeg blive i Liverpool. Men beslutningen er i ledelsens hænder, og de er nødt til at løse det,” sagde Salah.
“Der er ikke noget problem, men vi skal nå til enighed om kontrakten. Det er op til dem.
“Din økonomiske værdi viser, hvor meget klubben værdsætter dig, og at de er klar til at gøre alt for, at du bliver, men selve beslutningen er ikke kun baseret på disse økonomiske forhold.”
LÆS OGSÅ: Barca-stjerne har informeret Xavi om, at han forlader klubben
“Der er ting som holdets og trænerens ambitioner, og hvad han vil gøre med holdet og de spillere, han vil have. Det er alle vigtige punkter, når man skal træffe beslutningen.”