Argentinske Pablo Zabaleta har givet udtryk for, at han er bekymret over Lionel Messis nuværende form og præstationer i FC Barcelona.
LÆS OGSÅ: PSG og Barcelona udviser interesse for italiensk midtbanespiller
Den tidligere Manchester City-forsvarsspiller har spillet sammen med Lionel Messi på det argentinske landshold, og han håber inderligt på, at den verdenskendte stjerne vil følge i hans fodspor og spille for Manchester City.
“Manchester City er det bedste sted for Messi,” sagde Zabaleta ifølge spanske Marca. “Det er trist at se ham i den nuværende situation. Jeg troede aldrig, at han ville gå ind i det sidste år af sin kontrakt med Barcelona.”
“Holdet spiller ikke godt og det virker som om, at de ikke nyder at spille fodbold. Vi får at se, hvad der sker med Messi i slutningen af sæsonen,” sagde han også.
Zabaleta lægger dog ikke skjul på, at han håber på, at hans landsmand vil tilslutte sig Pep Guardiola hos Manchester City.
“Han har en tæt ven i form af Sergio [Aguero] i City, og han har tidligere arbejdet sammen med Pep i Barcelona,” tilføjede han.
LÆS OGSÅ: Sociedad-træner: Disse spillere kan gøre Barcelona ustoppelige
“De kender hinanden, og nogle af de andre i bestyrelser kender ham også. Hvis Messi beslutter sig for at forlade Barcelona og spille i et andet land, er City selvfølgelig en klub han kan tilslutte sig,” rundede han af.