Efter sejren over AGF erkender FC København-stopper Mathias Zanka Jørgensen, at holdet har været ramt på stoltheden. Af denne årsag var det også en yderst betydningsfuld sejr at få, da de slog AGF på udebane.
LÆS OGSÅ: Barcelona og Juventus er interesseret i Ajax-midt
FC København vandt 1-0 over AGF søndag i, hvad der var FC Københavns blot anden sejr i denne sæson i 3F Superligaen. Zanka fortæller, at det var en vigtig sejr, da holdet har været ramt på selvtilliden og stoltheden.
Han understreger dog også, at det er noget, der skal laves om på. Det fortæller over for FCK’s egen hjemmeside.
“Sejren i dag betyder meget for holdet, for vi har været ramt på stoltheden, og det betyder noget for klubbens situation,” udtaler han til FCK.dk.
Han lægger heller ikke skjul på, at det har været af stor betydning for holdet, at de fik sejren med fra Ceres Park i Aarhus.
“Det er godt, at vi kan tage over på en svær udebane og kæmpe os til de tre point. Uden at fornærme drengene, så har de været ramt lidt på selvtilliden, og det arbejder vi med.”
“Vi har kæmpet lidt med det mentale spil efter lang europæisk sæson, og det har kostet point.”
Han fortæller også, at han ikke selv har været lige så meget med, hvorfor han ikke er ramt på samme vis, som de andre i truppen. Derfor forsøger han også at være en aktiv del af at skubbe holdet i den rigtige retning.
LÆS OGSÅ: Skuffet Randers-anfører efter SE-kamp: “Det er for ringe”
“Jeg har jo ikke været så meget med selv, men har mere set på det som fan, så har ikke selv været så ramt – men nu prøver jeg at være med til at skubbe det i den rigtige retning,” siger han afsluttende til FCK.dk.
FCK har i øjeblikket en niendeplads i 3F Superligaen.