Antonio Rüdiger siger farvel til Chelsea denne sommer, hvor han skifter til Real Madrid på en fri transfer.

Det er endnu ikke officielt bekræftet, men den anerkendte journalist Fabrizio Romano har fået bekræftet fra kilder i den spanske klubber, at Antonio Rüdiger bliver hentet til den spanske klub til sommer.

LÆS OGSÅ: Skal afløse Traoré: Har mundtlig aftale med Barcelona

Journalisten skriver også, at den tyske forsvarer skriver under på en fireårig kontrakt. Det betyder, at han vil være Real Madrid-spiller frem til sommeren 2026.

Ikke nok med, at han har sikret sig en kontrakt, der løber i fire år, så har han også sikret sig, at han bliver en velbetalt herre, når han til sommer checker ind på Santiago Bernabeu.

Ifølge 90min har han nemlig sikret sig en kontrakt, der giver ham en ugeløn på intet mindre end 300.000 pund, hvilket er svarende til cirka 2,6 millioner kroner.

Angiveligt har hans lønkrav været en af årsagerne til, at den tyske forsvarer ikke har forlænget med Chelsea. De ønskede at beholde ham, men var ikke klar til at efterkomme hans lønkrav.

LÆS OGSÅ: Afsløret: Her er Haalands løn i Manchester City

Der er ikke nogen forventning om, at han bliver præsenteret som Real Madrid-spiller, før denne sæson er færdig. Derfor går der fortsat et stykke tid, før han bliver officielt præsenteret i den spanske klub.

author avatar
Nicolai Busekist