Efter sigende overvejer FC Barcelona at rykke endnu et stortalent op på førsteholdet. Denne gang skulle der være tale om Alejandro Baldé, der er født i Barcelona i 2003, og blev en del af La Masia i 2011, hvor han var blot otte år gammel. Inden da havde han spillet for Espanyol.

LÆS OGSÅ: Deschamps mener Griezmann skal bruge Pogba som inspiration

Sammen med ungdomsholdene har han vundet flere mesterskaber, og har altid spillet med spillere, der er ældre end ham selv. I en alder af 17 år burde han spille for Barcas U19-hold, men han tørner allerede ud for B-holdet. Her han også vist lovende takter.

Derfor har han også bevist, at han er et af de helt store talenter fra La Masia, hvilket skulle have været nok til at give ham chancen for at blive rykket op på førsteholdet til sommer.

Det er den catalanske avis Sport, der skriver, at Alejandro Baldé er en mulig aftager af reserverollen til Jordi Albas venstreback. Det skyldes selvfølgelig, at det forventes, at Junior Firpo kommer til at forlade klubben til sommer.

Umiddelbart skulle man tro, at det er en kende tidligt at blive udtaget til førsteholdet i en alder af blot 17 år. Dog har Barca det seneste halvandet år vist, at det sagtens kan lade sig gøre at spille med på topniveau i en ung alder.

LÆS OGSÅ: Pochettino udelukker ikke: “Han kan være en del af truppen”

Det er der nemlig flere eksempler på, hvilket omfatter både Ansu Fati, Pedri og Illaix Moriba. Lionel Messi var også selv med på førsteholdet fra en ung alder, hvorfor han bestemt også må siges at være et godt eksempel.

author avatar
Nicolai Busekist