Sergio Busquets står uden kontrakt til sommer, hvorfor han kvit og frit kan skifte til en ny klub – og dette skulle han efter sigende nærme sig.
Sergio Busquets nærmer sig et skifte væk fra FC Barcelona til sommer, hvor han står uden kontrakt, og derfor kan forlade den spanske klub ganske gratis.
LÆS OGSÅ: Juventus overvejer at sælge Vlahovic: Så meget kræver de
Han har været kædet sammen med flere klubber på det seneste, men det er især Inter Miami, der har været nævnt som en destination for den spanske midtbanespiller.
Og ifølge spanske SPORT føler MLS-klubben sig nu sikre på, at de kan hente ham til sommer, når hans kontrakt er udløbet.
Det lyder også, at klubben allerede har forberedt sig på at hente ham til sommer, da de har identificeret ham som den ideelle mand til at fungere som klubbens ansigt.
Inter Miami, der er delvist ejet af David Beckham, har lokket flere store navne til klubben, siden den blev stiftet. Blandt andet har klubben været hjemsted for argentinske Gonzalo Higuain og franske Blaise Matuidi.
Angiveligt skulle Beckham føle sig sikker på, at de kan hente Busquets til sommer, hvor de også skulle være meget ivrige efter at hente Lionel Messi.
LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona forsøgte at hente Dembélé-afløser i Manchester United
Xavi siges at have gjort det klart for ledelsen i den spanske klub, at han ønsker, at de får Busquets til at skrive under på en ny kontrakt.