Det spanske medie Mundo Deportivo skriver, at Barcelona snart vil indkassere 1,5 millioner euro fra PSG for Rafinha Alcantara. Det skyldes, at de er nået semifinalerne i Champions League, hvilket var en af hans mange klausuler i kontrakten mellem de to klubber.
LÆS OGSÅ: Barca i beredskab: Xavi forlader Qatar til sommer
Den brasilianske spillers transfer kom som en overraskelse for mange, da Barcelona havde af vist et bud på næsten 10 millioner euro fra Celta Vigo.
Handlen mellem PSG og Barcelona tog for alvor fart i de sidste timer af transfervinduet. Det faktum, at Rafinha blot havde et enkelt år tilbage af sin kontrakt, spillede naturligvis en stor rolle i forhold til færdiggørelsen af aftalen.
Rafinha havde været Barca-spiller siden sine teenageår, men langvarige skader og knap så konsekvente præstationer medførte, at den 27-årige aldrig rigtigt fik etableret sig på Camp Nou.
Han stod overfor et potentielt gennembrud i 2014/15-sæsonen, hvor han havde 24 optrædener i Barca-trøjen, men dette blev der sat en stopper for, da han blev ramt af knæskade i den efterfølgende sæson.
LÆS OGSÅ: Manchester United og Barcelona kæmper om Juventus-profil
Siden da har han tilbragt halvanden sæson på udlån til Inter, hvorefter han skiftede til Celta Vigo. Dernæst skiftede han videre til Paris. Her har brasilianeren spillet en anstændig første sæson, hvor det er blevet til seks oplæg i 30 optrædener.