Den tidligere Barcelona-angriber Rivaldo fortæller nu i et interview, at der er noget, der er vigtigere end andet. Han mener i hvert fald, at Laporta først og fremmest skal have sørget for, at Lionel Messi bliver i klubben, før han skal tænke på at hente nye spillere.
LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback
“Barca skal fokusere på at få Messi til at blive, især fordi Laporta kender ham så godt, og han har måske nogle ekstra argumenter, der kan overbevise Messi om at blive, end de andre præsidentkandidater havde. Laporta skal forlænge med Messi som det første før der hentes nye spillere til klubben,” siger han ifølge Sport.
“Det vil være en meget større fordel for Barca, hvis Messi bliver end de skal ud og finde nye spillere, som vi ikke ved hvordan vil tilpasse sig til så stor en klub som Barca. Lige nu mener jeg heller ikke, at det er en god idé for Barca at bruge en masse penge på nye spillere.”
Han fortæller efterfølgende, at man kan se, at Messi er kommet mere til syne, nu hvor Laporta er kommet tilbage til klubben.
“Messi stemte ved præsidentvalget og var til stede ved Laportas indsættelse. Det er tegn på, at Messi er mere åben for at tale med klubben og blive enig om en forlængelse,” siger han.
Han valgte efterfølgende at sætte nogle ord på Koeman, som han mener, har gjort et godt stykke arbejde.
“Det ville være en fejl og meget unfair overfor Koeman, hvis han ikke fortsætter med at være træner efter, at have været gennem så hårde tider med holdet. Det ser også ud til, at der er mere fred og ro på vej i klubben, og det lader til, at det kun bliver bedre. Hvorfor skulle man så skifte Koeman ud nu.”
Slutteligt kommenterede han på Ronaldos mulige tilbagevenden til Real Madrid, som han håber sker, da det vil gøre ligaen meget mere spændende, da man igen oplever duellen mellem de to verdensstjerner.
LÆS OGSÅ: Ronald Koeman roser Messi
“Nu hvor muligheden for, at Messi bliver ser ud til at være blevet større med Laportas tilbagevenden, vil det være fantastisk at se Messi og Cristiano i La Liga igen.”