Man skal helt tilbage til den anden side af nytår, hvis man skal finde der, hvor Philippe Coutinho sidst har været i aktion for FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Arsenal har udset sig Coutinho: Har nu endnu en Barca-spiller på radaren

Han har døjet med en skade i knæet, som han er blevet opereret for efter nytår. Men skaden har dog vist sig at være mere komplicereret end som så, hvorfor det endte med, at det krævede en ny operation.

FC Barcelona har tirsdag oplyst, at Coutinho nu igen har været under kniven, og at operationen er forløbet som den skulle. Han blev opereret for en cyste i venstre knæ af Rodrigo Lasmar under opsyn af klubbens lægestab.

De skriver dog ikke noget om, hvornår man igen kan forvente, at midtbanespilleren er tilbage i aktion, da det kommer til at afhænge af genoptræningen. Han blev skadet den 29. december på Camp Nou, da Barcelona fik gæster af Eibar i La Liga.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi antyder partisk dommer: Utroligt

Han burde derfor være meget ivrig efter at komme tilbage på græsset på Camp Nou. Han har spillet 90 kampe for Barcelona, hvor han har scoret 24 mål, hvoraf tre af dem er kommet i denne sæson.

author avatar
Mathias Busekist