Lionel Messi sikrede sig endelig en Copa America-titel sammen med det argentinske landshold.

LÆS OGSÅ: Barcelona mister talent til Real Madrid

I finalen lykkedes det for argentinerne at vinde over Brasilien. Lionel Messi spillede dog ikke optimalt, hvilket ikke skyldtes, at han blot havde en dårlig dag. Derimod skyldtes det, at han havde en mindre skade i baglåret.

Messi er for tiden ikke Barcelona-spiller. Hans kontrakt med den catalanske klub er nemlig udløbet, og de to parter er endnu ikke blevet enige om en forlængelse.

På det seneste har hans fokus dog ikke været på Barcelona, men derimod på det argentinske landshold. Hans store fokus på Copa America og Argentina endte med en triumf, da de vandt finalen natten til søndag.

Efterfølgende er det dog kommet frem, at den argentinske stjerne har en smule problemer med sit lår. Det er blevet bekræftet af Argentinas landstræner Lionel Scaloni.

“Messi spillede med et problem i baglåret mod Colombia og Brasilien, så jeg ved ikke, om han kunne give sig fuldt ud på grund af det,” sagde landstræneren Scaloni efter finalen ifølge avisen Marca.

Trofæet var det første trofæ, som Lionel Messi har kunne løfte sammen med sit argentinske landshold. Ifølge Scaloni er det dog ikke noget, der rykker ved Messis status.

LÆS OGSÅ: Messi mister 740.000 om dagen

“For mig ændres intet, for Messi er stadig den bedste. Hvis vi ikke havde vundet denne Copa, ville han fortsætte med at være den bedste. Jeg vil spørge alle brasilianere, om Messi virkelig har brug for at vinde en slutrunde for at være den største,” lød det fra ham.