Der skal ikke være nogen tvivl om, at FC Barcelona har et ønske om at styrke deres offensiv, og her har de et godt øje til Ajax-profilen.

En af de spillere, der især fik gjort sig selv bemærket under VM i Qatar, er den 22-årige Mohammed Kudus, der i dag spiller for Ajax.

LÆS OGSÅ: Erling Haaland har enorm frikøbsklausul: Kun én klub har råd

Hans flotte spil i Qatar har medført, at han på ganske kort tid er dukket op på radaren i en lang række af de største klubber i både Premier League og La Liga.

En af de klubber, der siges at have et godt øje til ham, er FC Barcelona. Det skriver SPORT, der har fået bekræftet af sportsdirektør Jordi Cruyff, at der bliver holdt øje med ham.

Til trods for, at Xavi efter sigende skulle have et ønske om at hente en offensiv spiller, inden der bliver lukket ned for januars transfervindue, vil det ikke være muligt.

Kudus har nemlig fået en pris på ca. 45 mio. euro, hvilket svarer til over 330 mio. kr. Det er en pris, som den catalanske klub ikke har råd til at betale i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Barcelona nærmer sig aftale med Busquets-afløser

Det er dog ikke udelukket, at den catalanske klub vil forsøge at hente ham til sommer, hvor den 22-årige profil vil have to år tilbage af sin kontrakt med Ajax.

author avatar
Nicolai Busekist