Det danske landshold stillede onsdag til start med en lang række nye debutanter. I alt fik otte spillere lov til at debutere for det danske A-landshold i testkampen mod Sverige.
LÆS OGSÅ: Ikke sket for det danske landshold siden 1983
Christian Eriksen var en af de få vante startere, der var med i opgøret. Han blev efter kampen interviewet af Eurosport, hvor han fortalte, at han var imponeret over de mange nye debutanter.
“Det var en fornøjelse af dem, der kom til, og i anden halvleg blev der virkelig stadig holdt tempo, selv om vi skiftede så meget ud. Alle debutanterne gjorde det egentlig fremragende,” fortalte Christian Eriksen til Eurosport efter kampen, og fulgte op med:
“De fleste har alderen til at komme ind og vide, hvad de skal gøre. De har ikke været med før, men vi har alligevel ikke kunnet træne, så de skulle bare spille på sin egen måde, og det gjorde de alle i kampen.”
Han fortalte også, at han satte pris på, at de nye spillere kom med en masse gåpåmod:
“De kom med en masse gåpåmod, og det gør det nemmere for alle andre, der er på banen samtidig.”
LÆS OGSÅ: Alexander Bah fik drømmedebut for det danske landshold
Danmark vandt testkampen mod Sverige med 2-0. De to mål blev scoret af henholdsvis FC København-angriber Jonas Wind og SønderjyskE-back Alexander Bah.