På trods af, at Portugal endte med at tabe 2-4 til Tyskland, har Cristiano Ronaldo alligevel en smule grund til at glæde sig.

LÆS OGSÅ: United med nyt kæmpe-bud på Dortmund-stjerne

Tyskerne spillede en fremragende kamp, hvorfor det er en kamp, der i høj grad vil blive husket for deres flotte præstation og den store dramatik, som kampen bød på.

Cristiano Ronaldo har dog også en anden grund til at huske på kampen. I opgøret mod Tyskland lykkedes det ham nemlig at få scoret sit 19. slutrunde-mål i løbet af sin karriere. Med dette mål kunne han bringe Portugal foran med 1-0 efter cirka et kvarters spilletid.

Med sit 19. EM- og VM-mål tangerer han nu Miroslav Klose, der har scoret det samme antal mål for det tyske landshold. Derfor er de nu to spillere, der har scoret flest mål for deres respektive landshold ved de to slutrunder.

Det er dog muligt for Ronaldo at tage rekorden for sig selv, da han som minimum har én kamp mere til at overgå Miroslav Klose denne sommer.

LÆS OGSÅ: Real Madrid udser sig La Liga-forsvarer som Ramos-afløser

Da Ronaldo scorede de to mål i Portugals EM-åbner skrev han også historie. Disse to mål var nemlig med til at gøre ham til den mest scorede spiller i EM’s historie, da han her scorede sit 10. og 11. mål. Efter målet mod Tyskland, har han nu scoret 12 mål ved EM.

author avatar
Nicolai Busekist