Mikkel Damsgaard skiftede 3F Superligaen og FC Nordsjælland ud med Serie A og Sampdoria, hvor han såmænd ligner en spiller, der er faldet godt til rette, da han har imponeret stort i Italien.

LÆS OGSÅ: Solskjær forud for Chelsea-opgør: United har disse profiler ude

Han står noteret for at have spillet 23 kampe i hans første sæson, hvoraf det er blevet til to mål og fire assists. Og han har såmænd også imponeret klubbens fans, som dermed er blevet vilde med Damsgaard.

Og det er han naturligvis meget stolt over, siger han til Football Italia.

“Jeg læser ikke sådan noget, men hvis det er tilfældet, så er jeg meget stolt,” fortæller Mikkel Damsgaard ifølge Football Italia og fortsætter.

“Når jeg kun har scoret to mål, så synes jeg ikke, at jeg har gjort så meget for at fortjene det.”

Den ydmyge Mikkel Damsgaard er blot i gang med sin første sæson for Sampdoria, men som bekendt har der allerede været rygter om, at Juventus vil have ham, ligesom også Tottenham meldte sig på banen.

Det tænker Damsgaard dog ikke over, da han er meget glad i Sampdoria, hvor han også gerne vil fortsætte med at spille.

“Selvfølgelig. Hvorfor ikke? Du ved selvfølgelig aldrig, og inden for fodbold afhænger alt af, hvordan du præsterer, både på godt og ondt.”

LÆS OGSÅ: Lille klub tjener stort beløb hver gang United-målmand spiller

20-årige Mikkel Damsgaard har kontrakt med Sampdoria frem til sommer 2024.

author avatar
Mathias Busekist