Den brasilianske offensivspiller Hulk har i fire år spillet for kinesisk Shanghai SIPG, som han sluttede sig til i sommeren 2016. Nu er hans tid i Kina dog slut. I stedet har han besluttet dig for at vende hjem til sit hjemland for at spille her.
LÆS OGSÅ: Godt nyt for United: Arsenal må undvære kæmpestjerne
Den 34-årige Hulk er nemlig blevet præsenteret som ny spiller i brasilianske Atletico MG. Her har han fået en aftale, der løber frem til udgangen af 2022. I kontrakten er dog blevet indskrevet en option, der gør, at hans kontrakt kan forlænges med yderligere et år.
I sin tid i Shanghai nåede den brasilianske spiller at spille 145 kampe. I disse kampe blev det til 76 mål og 54 assists. Inden han kom til Kina, spillede han i russiske Zenit, hvor han nåede at spille 148 kampe med 76 mål og 60 oplæg til følge.
Han har også tidligere spillet i tre forskellige japanske klubber: Kawasaki Frontale, Tokyo Verdy og Hokkaido. I 2008 skiftede han dog til FC Porto, hvilket er den klub, hvor han til dato har spillet flest kampe, da han her har spillet 169 kampe, hvori han har leveret 77 mål og 61 oplæg.
LÆS OGSÅ: Ikke en del af Koemans planer: Barca-talenter er på vej væk
Desuden har han også spillet 53 landskampe for Brasilien, hvoraf fem af dem var ved OL i 2012, hvor Brasilien endte med at tabe i finalen til Mexico.