Den blot 17-årige Gavis markedsværdi er eksplodere på kort tid, hvilket har gjort ham til Barcelonas 8. mest værdifulde spiller.

Det er lykkedes Gavi at slå sit navn fast i Barcelona på ganske kort tid. Med blot en håndfuld kampe for førsteholdet og et nyligt gennembrud på det spanske landshold, er det unge talents markedsværdi eksploderet.

LÆS OGSÅ: José Mourinho vil hente Barcelona-talent til Roma

Relativt uventet blev Gavi på kort tid en større del af Ronald Koemans planer i denne sæson. Han har dog bevist sit værd på midtbanen, og det afspejler sig i hans markedsværdi, hvis det står til Transfermarkt, der prissætter fodboldspillere i hele verden.

Transfermarkt har ikke tidligere haft en markedsværdi angivet for den unge spillere, men efter hans gennembrud og store udvikling i løbet af de seneste måned, er der nu kommet en markedsværdi på den 17-årige spiller. Mediet mener, at han er hele 25 millioner euro værd, hvilket svarer til 186 millioner kroner.

Det betyder, at han nu kan bryste sig af at være den 8. mest værdifulde spiller i hele Barcelonas trup. Han er dermed kun overgået af Frenkie de Jong (669 millioner kroner), Pedri (595), Ansu Fati (446), Ter Stegen (409), Dembélé (372), Memphis (334) og Dest (223).

LÆS OGSÅ: Bartomeu bekræfter: Vi fik et bud på ham på 1,1 milliarder

I og med, at Gavis værdi nu lyder på hele 25 millioner euro ifølge Transfermarkt, har han samme værdi som flere store navne. Blandt andet mener Transfermarkt også, at Eden Hazard og Karim Benzema har en markedsværdi på 25 millioner euro.

author avatar
Nicolai Busekist