En række storklubber i Europa har et godt øje til 23-årige Cody Gakpo. Flere af dem skulle være klar til at hente ham næste sommer.
Op til flere klubber har vist stor interesse for Cody Gakpo på det seneste. Blandt andet forsøgte Manchester United at bringe ham til Old Trafford denne sommer.
LÆS OGSÅ: Everton-profil hylder Christian Eriksen
Erik ten Hag og co. havde dog ikke succes med at hente ham til Premier League. Derfor befinder den unge kantspiller sig fortsat i PSV Eindhoven.
Nu skriver The Athletic, at Real Madrid har meldt sig ind i kampen om at hente Gakpo, der allerede har leveret 13 mål og 10 oplæg i 16 kampe i denne sæson.
Det er dog ikke blot Real Madrid, der har vist interesse for ham. Han er nemlig også på radaren i både Arsenal og Leeds, lyder det fra The Athletic.
LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil hente Chelsea-profil i januar
Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 35 millioner euro (260 millioner danske kroner), men det forventes ikke, at PSV slipper ham for denne pris næste sommer.