En af de mest ombejlede og eftertragtede angribere er i Kylian Mbappé. Han spiller i dag i Paris Saint-Germain, men det kunne have set helt anderledes ud. Han kunne nemlig have spillet side og side med Erling Haaland i Dortmund, hvis blot den tyske klub havde haft lidt mere held med sig for en håndfuld år siden.

LÆS OGSÅ: Agüero takker af: Har delt afskedsbrev

Det har den tidligere Dortmund-scout Sven Mislintat afsløret til Kicker. Han kom han nærmere ind på tiden i 2016, hvor den franske angriber fortsat spillede i Monaco.

“Det var en stor skam, at vi ikke kunne få Mbappe ind. Kylian Mbappe var til rådighed helt gratis på det tidspunkt, og der var mange interesserede. Men vi havde ingen chance for at vinde det løb,” sagde han og fortsatte:

“Hvis man kunne have været i stand til at snuppe Mbappe fra Monaco på det tidspunkt, så havde det været en kæmpe handel,” lød det også fra ham.

Efterfølgende formåede Mbappé at spille en rigtig flot sæson for Monaco, hvor han leverede intet mindre end 26 mål i 44 kampe. Dernæst skiftede han Monaco ud med Paris Saint-Germain, der måtte betale hele 1,3 mia. kr. for den målfarlige franskmand. Det gjorde ham i øvrigt til den dyreste teenager nogensinde.

I sin tid i PSG er det blevet til tre mesterskaber for Mbappé. Hertil er det også lykkedes for ham og det franske landshold at vinde VM i 2018. For tiden bliver han rygtet til flere forskellige klubber, hvor særligt Real Madrid dog fremhæves som en potentiel destination.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Real Madrid i duel: Har begge stortalent på radaren

Hans nuværende kontakt med PSG udløber i sommeren 2022, hvor det bliver muligt for andre klubber at hente ham kvit og frit.

author avatar
Nicolai Busekist