Manchester City kommer i de kommende tre måneder til at måtte klare sig uden hjælp fra Ferran Torres.
21-årige Ferran Torres var udtaget til den spanske trup under dette års Nations League. Især i semifinalen spillede han en flot kamp, hvor han scorede to mål, som hjalp dem med at kvalificere sig til finalen.
LÆS OGSÅ: Klopp med overraskende udmelding: Han er verdens bedste fodboldspiller
Torres endte med at pådrage sig en skade i opgøret mod Italien, men var alligevel med i finalen, hvor de mødte Frankrig. Her endte de med at tabe, men det var ikke det eneste udfald denne aften havde for den unge Ferran Torres.
Det endte nemlig med at skabe konsekvenser for Ferran Torres, da han nu er ude med en skade i de næste to til tre måneder. Sådan lød det fra City-træner Pep Guardiola på et nyligt pressemøde.
“Det ville være bedre, hvis det ikke skete, men det kan ske. Vi kigger fremad og sender ham til Spanien i et par uger, og så kommer han tilbage og skal komme sig, og forhåbentligt om to til tre måneder er han klar,” lød det fra Pep Guardiola.
LÆS OGSÅ: Pogba tilbydes til Barcelona: Her er deres syn på sagen
Den 21-årige Ferran Torres har i denne sæson været en vigtig del af Manchester City-truppen, da han har bidraget med to mål i Premier League. Det er mål, de kommer til at undvære i de kommende måneder.