Det er ikke længe siden, at man hørte om Paulo Dybalas bedre halvdel, der var ude at indikere, at man kunne forvente at se et snarligt Dybala-exit i Juventus, hvor hun også fik kommenteret på Torino-byen, som hun mener er umådeligt trist.
LÆS OGSÅ: Magiske Messi scorer topkarakter i La Liga
Og nu er turen kommet til Manchester United-spilleren Anthony Martial, hvis kone, Melanie Martial, har stillet op til et interview med Get Football News France. Hun fortæller i interviewet, at han skulle spille for en anden klub, hvis det stod til hende.
“nthony er ligeglad med godt vejr, han vil bare gerne spille fodbold, føle sig tilpas i sine støvler og have det godt på holdet. Men jeg må undskylde over for min elskede, for i mit hjerte, og hvis jeg kun tænkte på mig selv, så spillede han for Real Madrid. Hala Madrid,” siger Melanie Martial til Get Football News France.
Franskmanden bliver dog i øjeblikket holdt ude af en skade, og det siges, at man måske ikke kommer til at se ham komme i aktion igen for denne sæson. Det har blot bidraget til en i forvejen skuffende sæson for Martial, der næsten har lignet en skygge af sig selv.
Manchester United-fansene skal derfor ikke være bange for, at skiftet til Real Madrid kan komme på tale, da han er meget langt fra sit topniveau. Martial sætter dog også en dæmper på udtalelsen, da hun fortæller, at hun er glad, hvis han er.
LÆS OGSÅ: Puyol roser Barca-forsvarer: Han har et blåt og rødt hjerte
“Klubben, han skal skifte til, er den klub, hvor han har det godt. Det er alt, jeg ønsker for ham. Selv hvis han ville spille i 6.division for Ulis, så vil jeg stadig være hans største fan.”