Fredag aften lykkedes det for Italien at spille sig i semifinalen i EM. Her vandt de nemlig 2-1 over Belgien, som derfor måtte forlade den prestigefyldte turnering.
LÆS OGSÅ: Sidste chance: Storklub giver Lionel Messi kontrakttilbud
Desværre var det ikke alt ved kvartfinalen, der endte godt for det italienske mandskab. Det var dog særligt for profilen Leonardo Spinazzola, at det endte med at være en skidt aften.
Han endte nemlig med at komme til skade og måtte derfor lade sig udskifte. Efterfølgende har det vist sig, at det ikke ser godt ud for Leonardo Spinazzola. Det lader nemlig til, at den 28-årige Roma-back har pådraget sig en alvorlig skade.
Både Sky Sport Italia og AFP melder, at der er tale om en skadet akillessene. Derfor forventes det heller ikke, at han er klar til at indtage banen igen lige foreløbigt. Derimod forventes det, at han nu vil være ude i flere måneder.
Landstræner Roberto Mancini udtalte sig ikke i detaljer om omfanget af skaden efter kampen. Ligeledes gav han heller ikke mere information om udsigterne til, hvornår det kan forventes, at Spinazzola igen er klar til at indtage banen.
“Han fortjente ikke at pådrage sig sådan en skade. Han har spillet ekstraordinært godt. Han var en af de bedste ved EM,” lød det fra Roberto Mancini efter kampen.
Italien skal i aktion igen på tirsdag, hvor de skal spille semifinale i EM. Denne gang bliver det et stærkt spansk mandskab, de kommer til at stå overfor, og efter alt at dømme, bliver de nødt til at klare sig uden Spinazzola ved denne kamp.
LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Mbappé og Griezmann
Det forventes naturligvis, at der i de kommende dage vil komme en officiel udmelding fra det italienske fodboldforbund, hvori omfanget af Spinazzolas skade er udpenslet.