James Rodriguez forlod Real Madrid i efteråret, hvor han skiftede tilværelsen i Spanien ud med Everton. Det var såmænd en ganske fordelagtig handel, da Premier League-klubben hentede ham uden at skulle betale en transfersum.
LÆS OGSÅ: Real-profil afviser kontrakttilbud: Er i dialog med flere PL-klubber
Det hele kunne dog have set anderledes ud, da han inden da var i dialog med Real Madrids rivaler Atlético Madrid, hvor aftalen såmænd var så godt som på plads, inden Real Madrid dog valgte at blokere skiftet.
Det fortæller James selv til ESPN.
“Det var nærmest en færdig aftale, at jeg skulle til Atletico. Jeg talte med Diego Simeone, og han sagde, at jeg kunne være vigtig for dem, men Real Madrid lod mig ikke gå,” siger han til ESPN.
James endte som bekendt i Everton, hvor han står noteret for at have spillet 21 kampe, hvoraf det er blevet til fem mål og otte assists.
LÆS OGSÅ: Kane eller Haaland? Paul Scholes er ikke et sekund i tvivl
James Rodriguez nåede også et ophold i Bayern München, hvor han var afsted på et lejeophold. Han vendte dog hjem til Real Madrid i sommeren 2019, hvorefter han skiftede til Everton i september 2020.