Den hollandske stjerne kan være på vej væk fra Camp Nou denne sommer, selvom han angiveligt skulle være interesseret i at blive i klubben.
Hvis det står til Manchester United, er der dog ingen tvivl om, at Frenkie de Jong kommer til at forlade den spanske klub i løbet af denne sommer.
– LÆS OGSÅ: Denne klub fører kampen om Christian Eriksen
Ifølge Marca har klubbens administrerende direktør, Richard Arnold, nemlig udtalt, at man ‘vil gøre alt’ for at bringe ham til Old Trafford i den nærmeste fremtid.
Det spanske medie skriver, at direktøren udtalte sig til en gruppe fans, hvor han forklarede, at man havde penge klar til at hente De Jong, hvorfor man arbejder hårdt på at gøre købet til en realitet.
“Vi gør alt for at lukke handlen. Jeg har forsøgt at lukke den i flere dage. Pengene er der, men der er ting, der står i vejen, som jeg ikke kan kommentere,” sagde han ifølge Marca.
“Træneren elsker ham, og han har gjort sit arbejde. Han er en fantastisk spiller,” lød det også.
Ydermere blev det også slået fat af Richard Arnold, at pengene ikke vil blive et problem. Derfor tyder det ikke på, at det vil være af økonomiske årsager, at en handel ikke kommer på plads.
– LÆS OGSÅ: Barcelona og Man Utd konkurrerer om 20-årig portugisisk forsvarer
Det lyder desuden, at Manchester United er i færd med at forberede et nyt bud på De Jong, som de håber vil være nok til at overbevise Barcelona om et salg.