Lionel Messi spiller fortsat for Paris Saint-Germain, men står det til Jorge Mas, der er medejer af Inter Miami, skal han til USA.

Den argentinske verdensstjerne blev hentet til Paris Saint-Germain i starten af denne sæson, hvor han forlod Barcelona.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil hente Atletico-stjerne

Han har haft en svær start i det franske, hvor det kun er blevet til to mål i 16 kampe i Ligue 1. Derudover har han angiveligt generelt haft svært ved at finde sig til rette i Paris.

Messi har i forvejen et forhold til David Beckham, der også ejer en andel af MLS-klubben Inter Miami. Det vides dog ikke, om den argentinske stjerne har i sinde at forlade PSG til fordel for et ophold i USA.

“Lionel Messi er stadig en af de bedste spillere i verden. Hans evner er ikke blevet mindre. Jeg tror, og David har et forhold til ham, at hvis han forlader på PSG, ville vi elske at se Lionel Messi være en spiller i Inter Miami og være en del af vores fællesskab,” sagde Mas ifølge Sportsmole.

“Kan det ske? Se, vi vil presse på. Jeg er optimist i hjertet. Kunne jeg se det ske? Det er en mulighed,” lød det også.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Busquets-afløser i Ajax

Lionel Messi har haft svært ved at præstere i Ligue 1, men han stod for at levere et oplæg i PSG’s 3-1-sejr over Saint Etienne i weekenden.

author avatar
Nicolai Busekist