Den hollandske klub håber at kunne hente Barcelona-stjernen Memphis Depay til Æresdivisionen til sommer.

Den 28-årige Memphis Depay har blot været i Barcelona i syv måneder. Til trods for dette, er der forlydender om, at han kan være på vej videre allerede til sommer.

LÆS OGSÅ: Vildt: Så lidt har Barcelona betalt for Pedri

Blandt andet har han været rygtet til Serie A, hvor han skulle være på radaren i flere klubber, herunder Inter, Juventus og Napoli. Det er dog ikke kun i Italien, at der er interesse for Memphis.

Også i hjemlandet er der interesse for den hollandske angriber, eftersom PSV Eindhoven håber, at de kan lokke Barcelona-angribere tilbage til Æresdivisionen.

Memphis har en fortid i den hollandske klub, som han forlod for syv år siden til fordel for Manchester United. Ifølge Voetbal Primeur håber de nu på, at han har lyst til at vende tilbage.

Det hollandske medie skriver også, at Memphis er utilfreds i den catalanske klub, hvorfor han skulle have et ønske om at finde en klub forud for den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Manchester United overvejer Kane: Så meget vil han koste dem

Søndag aften fik Memphis Depay igen spilletid, efter at have været ude med en skade i cirka halvanden måned. I opgøret mod Athletic Club lykkedes det Memphis at score Barcelonas fjerde og sidste mål.