Aguero nærmer sig enden af sin nuværende kontrakt med Manchester City. Og for nylig kunne den anerkendte journalist Fabrizio Romano afsløre over for mediet CaughtOffside, at den argentinske stjernes fremtid på Etihad Stadium endnu ikke er blevet afgjort.

LÆS OGSÅ: Messis lækkede kontrakt: Her er de sjove detaljer

Det er ikke utænkeligt, at Manchester City planlægger at finde en erstatning til Sergio Aguero, selvom han har præsteret rigtig flot for klubben i mange år.

Ifølge mediet Don Balon fornemmede Antoine Griezmann angiveligt en mulighed, hvorfor han har tilbudt sig selv til Manchester City. Det ser dog ikke ud til at Pep Guardiola er ivrig efter at få en aftale i stand med den franske stjerne.

Griezmann har ikke præsteret sit bedste for FC Barcelona i et stykke tid nu. Som følge af dette, kan det ikke udelukkes, at øvrige europæiske storklubber ikke tør at satse ved at skrive kontrakt med ham.

Det ændrer dog ikke på, at det er interessant, at Griezmann har forsøgt at tage kontakt til City med håbet om et skifte. Ifølge Don Balon er det især som følge af, at Lionel Messi ligner én, der læner sig mere i retning af Paris Saint-Germain frem for Premier League-giganterne.

LÆS OGSÅ: Barcelona-spiller testede positiv for coronavirus 26 gange

Manchester City har ikke lagt skjul på, at de gerne vil tilbyde Lionel Messi en kontrakt til sommer, hvor han frit kan skifte til en ny klub. Derfor vil de sandsynligvis også være skuffede, hvis de går glip af den argentinske stjerne. Spørgsmålet er dog, om de ser Griezmann som et potentielt alternativ.

author avatar
Nicolai Busekist