Den tidligere FC Barcelona-stjerne skylder FC Barcelona mere end 70 millioner kroner. Den catalanske storklub har nemlig overbetalt stjerne med hele 10 millioner euro. Det er sket som følge af en fejlberegning af hans skat. Derfor kræver de nu, at han betaler pengene retur.

LÆS OGSÅ: Klubpræsident afviser rygter om januar-skifte for Barcelona-mål

Dette skriver El Mundo, der også skriver, at den catalanske storklub har lavet en stor regnefejl, da de betalte den brasilianske stjerne under hans ophold i Barcelona. De ønsker nu at rette op på fejlen, og vil derfor have ham til at punge ud.

ESPN har også tidligere skrevet om, at den spanske storklub i juni vandt en retssag over den brasilianske stjerne, der handlede om en uenighed om angriberens bonusordning. Som følge af denne retssag blev Neymar beordret til at betale klubben 6,7 millioner euro.

Oprindeligt handlede retssagen om, at Neymar mente, at den spanske klub skyldte ham en bonus på hele 43 millioner euro. Denne bonus skulle angiveligt være skrevet ind i den sidste kontrakt, han skrev under på med klubben i 2016.

Tilbage i september blev det også rapporteret af spanske El Mundo Deportivo, at den brasilianske superstjerne skylder de spanske myndigheder hele 34,6 millioner euro i skat.

LÆS OGSÅ: Ledelse og spillere i Barcelona er ikke enige om lønudskydelse

Den 28-årige Neymar spillede for den catalanske storklub mellem 2013 og 2017, hvorefter han skiftede Spanien ud med Frankrig, og Barcelona ud med PSG i en transfer, der havde en værdi på 222 millioner euro.

author avatar
Nicolai Busekist