Den midlertidige ledelse i Barcelona, der er under ledelse af Carles Tusquets, mødtes tirsdag med spillernes repræsentanter. Her mødtes de med henblik på at nå til enighed om lønudskydelsen.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil stjæle Memphis Depay fra Barcelona

Det var en snak, der blev indledt af den tidligere præsident Josep Maria Bartomeu, som nu er blevet overdraget til den midlertidige ledelse. Der er nemlig ikke fundet en ny bestyrelse og præsident på det nuværende tidspunkt

Som det også gjorde sig gældende for det første møde, var det heller ikke denne gang muligt at nå til enighed. Den ønskede lønnedgang- eller udskydelse er derfor endnu ikke blevet til en realitet i Barcelona.

Ifølge den spanske radiokanal Catalunya Radio, er der planer om yderligere samtaler onsdag. Det er dog endnu ikke noget, der er blevet bekræftet.

Angiveligt er der i øjeblikket to punkter, der gør det særligt svært at nå til enighed. Det første er, at klubben ønsker, at foranstaltningerne skal være de samme for alle spillerne, mens holdet føler, at der er forskellige niveauer.

Det andet er, at spillernes repræsentanter ikke forstår, hvorfor lønudskydelsen på 30 procent også er planlagt for B-holdet, men ikke for basketballholdet. Det er særligt disse to aspekter, der skal opnås enighed om.

LÆS OGSÅ: Tidligere landsholdsspiller om Griezmann: Han skal væk fra Barcelona

Hvis ikke der opnås en aftale, planlægger klubben at gennemføre lønudskydelserne under alle omstændigheder. I så fald vil spillerne kunne prøve at trække klubben i retten, hvis ikke de selv har accepteret, at deres løn justeres eller udskydes.