I lang tid har der været tvivl om Ousmane Dembélés fremtid. Nu melder spansk medie, at han ikke forlænger.

Det ser ud til, at FC Barcelona må sige farvel til Ousmane Dembélé denne sommer. Den franske stjerne forlænger nemlig ikke sin kontrakt, skriver spanske Fichajes.

LÆS OGSÅ: Storklub vil hente Casemiro

I lang tid har der været dialog mellem Dembélé og Barcelona, men det har intet kastet af sig. Franskmanden skulle ellers have understreget, at han ønsker at blive på Camp Nou.

På trods af denne udmelding, ser det ud til, at det økonomiske kommer til at skille dem ad. Derfor skal Dembélé se sig om efter en ny klub, hvilket dog næppe bliver svært.

Fichajes skriver, at han med al sandsynlighed drager retur til sit hjemland, for at spille for Paris Saint-Germain, der også netop har forlænget med Kylian Mbappé.

Faktisk skulle Mbappé have gjort det klart, at han vil have hentet Dembélé til klubben denne sommer. Han mener nemlig, at der er behov for at styrke truppen forud for næste sæson.

I sidste uge udtalte Barcelona-præsident Joan Laporta, at klubben havde sendt et sidste tilbud til Dembélé, og at man forventer, at han vil svare på tilbuddet i denne uge.

LÆS OGSÅ: Overvejer køb: Premier League-klub tilbudt Samuel Umtiti

At PSG kan opfylde hans økonomiske krav, og at Mbappé endda spørger efter ham, kan dog være medvirkende til, at han forlader den spanske klub.

author avatar
Nicolai Busekist