Der har i lang tid været rygter om, at Declan Rice kunne forlade West Ham denne sommer.

Længe har der været forlydender om, at den 23-årige Declan Rice kunne være fortid i West Ham, når denne sommers transfervindue lukker i.

LÆS OGSÅ: Avis: Real Madrid prioriterer Monaco-stjerne efter Mbappé-fiasko

Han har flere gange udtalt sig om de mange transferrygter, men uden at gå nærmere ind i, om han vil væk fra West Ham.

Nu lyder det, at han har besluttet sig for, hvor han skal spille i næste sæson. Ifølge The Mirror har han nemlig truffet en beslutning at blive i West Ham i yderligere en sæson.

Han har i lang tid været kædet sammen med et skifte til Manchester United, men han skulle være klar til af vise interesse fra De Røde Djævle, for at blive i West Ham.

Det store spørgsmål er dog, hvor længe han har planer om at blive i West Ham. Han har nemlig for nylig afvist et langsigtet kontrakttilbud fra den engelske klub.

London-klubben håber dog på at kunne holde fast i Declan Rice, hvilket også er årsagen til, at de ville kræve en stor sum penge, hvis De Røde Djævle skulle købe ham fri denne sommer.

Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 75 mio. euro, men der har dog været tale om, at West Ham ville kræve mere end 100 mio. euro for at sælge ham denne sommer.

LÆS OGSÅ: Avis: Barcelona har budt på Robert Lewandowski

Den defensive midtbanespiller har i denne sæson været en vigtig spiller for West Ham, hvilket kan ses på spilletiden. Hele 4.422 minutter fordelt på 50 kampe er det nemlig blevet til.