Paris Saint-Germain har ad flere omgange forsøgt at forlænge Kylian Mbappés kontrakt. Til trods for, at det er noget, de meget ihærdigt har forsøgt på, er det dog endnu ikke lykkedes for den franske klub.
LÆS OGSÅ: Efter røveriforsøg mod Mesut Özil: Nu har de fået deres straf
Den franske verdensstjerne har kontrakt med den franske hovedstadsklub til sommeren 2022. Derefter har han mulighed for at forlade klubben kvit og frit, såfremt han skulle ønske dette.
Der er meget, der tyder på, at han endnu ikke er helt sikker på, at hans fremtid skal være i PSG. I og med, at han ikke kan finde ud af, om han vil blive i klubben, overvejer PSG nu at sælge ham til sommer.
Det er det franske medie Le Parisien, der skriver, at mesterklubben overvejer at sælge Kylian Mbappé til sommer. Dette overvejer de naturligvis, da de ikke vil risikere, at de ikke bliver enige om en ny kontrakt, da det vil medføre, at han forlader Paris ganske gratis.
Den franske avis skriver også, at PSG har skruet ned for prisen på Mbappé. Efter sigende skulle de være villige til at sælge ham for en pris på mellem 120 og 150 mio. euro. Det er svarende til mellem 900 mio. kr. og 1,1 mia. kr.
LÆS OGSÅ: Medie: Haaland-lejr er landet i Barcelona
På trods af, at han ikke er mere end 22-årige gammel, er det allerede blevet til 120 mål og 59 oplæg i 160 kampe for Mbappé i PSG.