Det er ikke til at komme udenom, at Manchester United har haft flere spillere, som har været intet mindre end fantastiske i den forgangne sæson, herunder Bruno Fernandes og Luke Shaw.
LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud
Hertil kan man roligt sige, at sidstnævnte har haft en fænomenal sæson i Manchester United, efter han fik travlt med at finde takterne, da man hentede Alex Telles til klubben, som han dog mildest talt har fået sat til vægs. Og denne selvtillid har han taget med sig til EURO 2020.
England har nemlig stadig til gode at indkassere et mål, hvilket naturligvis taler for, at det bagerste geled må gøre et eller andet rigtigt.
Han står også noteret for at have været en del af det offensive spil, da han leverede to assists mod Ukraine, da de tørnede sammen i kvartfinalen, hvorefter han af holdkammeraterne blev døbt Shawberto Carlos, som naturligvis skal forstås som en sammenligning med Roberto Carlos.
Og netop Roberto Carlos knytter nu nogle ord til United-backen.
“Man kan se, at han er meget motiveret,” sagde Roberto Carlos om Luke Shaw.
“Han har virkelig forbedret sig, hans kamp mod Ukraine var virkelig god. Han har været en vigtig del af dette England-hold sammen med alle de andre.”
LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu
“Han har forbedret sig hver kamp, og jeg synes, at han har alt for at nå til tops. Han er venstrebacken for England, det i sig selv siger en del.”