Der har været en lang række rygter om, at Inter Milan kunne risikere at sige farvel til deres produktive angriber Romelu Lukaku til sommer. Nu har han dog selv gjort det klart, at han bliver i klubben.
LÆS OGSÅ: Han rygtes væk, men Ancelotti vil holde ham i Real Madrid
Den belgiske profil har været i fremragende form for Inter, siden sin ankomst fra Manchester United i 2019. Siden da er det blevet til 65 mål i 95 kampe på tværs af alle turneringer.
Både Chelsea og Manchester City har været sat i forbindelse med Inter-angriberen, der i løbet af 2020/21-sæsonen leverede 24 mål i Serie A. Derfor var han en essentiel del af deres succes i den italienske liga.
Den 28-årige stjerne har dog afsløret, at han ikke har intentioner om at forlade Inter i sommerens transfervindue. Derimod ser han frem til at spille under Simone Inzaghi, der forventes at være manden, der tager over efter Antonio Conte som cheftræner.
“Ja, jeg bliver. Jeg har allerede været i kontakt med manden, der bliver vores nye manager. Måske burde jeg ikke sige det endnu,” sagde Lukaku til VTM.
“Det var en meget positiv samtale. Der er også udfordringen ved at vinde ligaen igen. Jeg har det godt i Inter,” lød det også fra ham.
LÆS OGSÅ: Manchester United og Barcelona kæmper om La Liga-angriber
Lukaku, der er blevet udtaget til det belgiske landshold til sommerens EM, har stadig mere end tre år tilbage af sin kontrakt med den italienske klub.